Her samler jeg fødselshistorier – historier som kan inspirere dig og vise dig hvordan andre kvinder har oplevet det at føde.
Du har sikkert hørt og set masser af fødselshistorier men helt ærligt – hvor ofte hører du om stille og rolige fødsler, skønne og fantastiske fødsler, normale og unormale som har været dejlige trods udfordringer???
Det er ikke fordi de ikke eksisterer – det kan du lige om lidt se at de gør – men de dårlige historier har det med at hænge mere fast i vores hukommelse. De dårlige historier får lov at fylde for meget i vores bevidsthed. Så for at balancere det hele og vise dig, at der er masser af skønne fødsler hver dag, kan du læse om dem her.
Og der kommer flere og flere til – så send gerne din fødselshistorie, hvis du vil være med til at inspirere andre. Og husk på, det er ikke en bestemt slags fødsel der er kriteriet. Korte, lange, normale, unormale med eller uden smertelindring – det spiller ingen rolle så længe du har haft en god oplevelse eller har haft en oplevelse, hvor du har gjort en vigtig opdagelse som du mener andre kvinder kan have glæde af. Formålet er at dele erfaringer som kan styrke og glæde andre.
