Blog
I serien om hvordan naturlig smertelindring virker, er jeg kommet til vejrtrækning. Det er et stort emne som jeg tror jeg kunne skrive en hel bog om men her vil jer blot give dig lidt high lights.
At trække vejret er jo noget du gør hele tiden og noget du gør uden at tænke over det. Men når du har ondt vil din krop instinktivt reagere med at holde vejret. Og det er absolut No Go når du skal føde – af flere årsager.
Hvis du holder vejret vil der opstå en iltmangel i dine muskler især i livmoderen, hvilket gør at veerne gør mere ondt. Der kommer af gode grunde heller ikke nok ilt til din baby og det siger sig selv, at det heler ikke er godt.
Derudover blokerer du al energi i din krop ved at holde vejret. Din vejtrækning er nemlig en slags bro imellem din fysiske krop og dit sind. Du kan måske næsten mærke det, hvis du lige nu prøver at holde vejret….det føles ikke rart vel? Din krop går faktisk helt automatisk i en stress tilstand (det som kaldes kæmp-flugt tilstand), hvis du holder vejret.
Det samme sker hvis du trækker vejret meget hurtigt, hvilket vi jo ofte gør hvis vi bliver bange. Når vi bliver bange kommer vi ofte til at hyperventilere. Og det er heller ikke godt. De samme mekanismer gør sig gældende. Der kommer ikke ilt nok til hverken baby eller livmoder.
Hvis vi derimod trækker vejret dybt og roligt, er det en helt anden mekanisme vi sætter i gang. Det er den skønne og dejlige ro-hvile tilstand. Det er meningen at vi primært skal føde – og leve – fra denne tilstand. Vi er ikke skabt til at føde – eller leve – i kæmp-flugt (selvom rigtig mange mennesker i den vestlige verden gør det – det er også det vi kalder for stress). Prøve at trække vejret dybt og roligt….det giver en helt anden tilstand i din krop ikk?
Når vi så kombinerer den dybe vejrtrækning med at ånde ind gennem næsen og ud gennem munden så aktiverer vi en masse små receptorer inde i næsen som yderligere gør, at vi slapper af (vi aktivere et stof som hedder nitrogenoxid som virker afslappende på blodkar).
Men der findes faktisk flere vejrtræknings teknikker til fødslen. Jeg har researchet rigtig meget på det med vejrtrækning og det sjove er, at alle teknikker virker – altså bortset fra at holde vejret og at hyperventilere. Så om du trækker vejret dybt eller kontrolleret overfladisk kan have lige stor virkning. Derfor er det godt at have flere forskellige teknikker med sig ind til fødslen så man kan skifte mellem den dybe og lidt mere overfladisk vejrtrækning og finde den som virker bedst.
Mange føler at den dybe vejrtrækning er den mest naturlige og det er også den både dyr og kvinder generelt helt instinktivt bruger. Og det er smart fordi den dybe vejrtrækning jo giver maksimal ilt til baby. Den giver også dyb afslapning og forebygger at du spænder.
Det som også gør at vejrtrækningen virker uanset om du trækker vejret dybt eller overfladisk er, at det flytter dit fokus væk fra smerten. Den gør at du har et ritual at vende tilbage til ved hver ve og begge disse ting virker i sig selv smertelindrende.
På mine kurser underviser jeg både i den dybe og de lidt mere overfladiske måder at trække vejret på fordi det giver gode muligheder for at veksle. Men min erfaring er, at langt de fleste har størst glæde af den dybe vejrtrækning.
En fare ved at fokuserer meget på vejrtrækning og på om du nu kan finde ud af at trække vejret ordenligt er, at du kan komme til at stresse dig selv især hvis du ikke føler at du kan finde ud af det. Din vejrtrækniner ER vigtig men hav tillid til, at du kan og at du ved at følge din krop nok skal finde en rytme som hjælper dig. Der er en vis fare for at lægge al for meget fokus på vejrtrækningen så du nærmest bliver stresset ved tanken om at du ikke gør det rigtigt. Så slap af og hav tillid.
Men vejtræknings teknikker er ikke så meget værd hvis du ikke har et støttende Fødsels Mindset. Hvis du er hunderæd for at føde så vil du stadig kunne aktivere din frygt selvom du har lært at trække vejret på en bestemt måde. Og den frygt kan stadig spænde ben for dig uanset hvor godt du trækker dit vejr. Så vejrtrækning fungere bedst i samarbejde med de andre teknikker jeg underviser i: nemlig afspænding, fokus og berøring og min store kæphest det støttende Fødsels Mindset.
Nå, det blev en længere smøre men jeg advarede dig – jeg kunne skrive en bog. Det er så interessant hvordan forskellige trends og bevægelser har dikteret kvinders vejrtrækning under fødslen. Og det sjove er, at de fleste af disse teknikker blev “opfundet” af mænd. Makes you wonder….
Træk vejret med nydelse og hav en dejlig weekend!
Varme hilsner fra Pia
Vel hjemme fra Hviderusland har jeg nu fundet en vinder til den skønne Mother Nature ammepude:
Flavia blev den heldige vinder – Tillykke!!! Jeg håber at du bliver rigtig glad for den.
Turen til Hviderusland var meget interessant selvom jeg ikke kom hjem med en magisk eliksir. Faktisk blev jeg opmærksom på et fødsels mindset som er meget heftigt derovre men som vi faktisk også har her i vesten – nemlig at vi som fagpersoner siger og mener at fødsler er naturlige men vores handlinger siger noget helt andet. No wonder, at man som gravid kan blive forvirret og utryg.
I Hviderusland siger man at fødsler er helt naturlige og ikke behøver dæmpes med smertestillende medicin. Faktisk undgår de så vidt mulig smertelindring men at føde hjemme er forbudt! Det er for farligt!!!!!
Da jeg fortalte den hviderissiske læge Franz og jordemoderen Galina, at jeg ud over at undervise, skrive bøger også er med ved hjemmefødsler var alle ved at falde ned af stolene.
På billedet er de dog kommet sig over chokket. Men de kom med en masse skræk historirer og ville have forklaringer på hvordan jeg håndterede forskellige akutte situationer i hjemmet. Og interessant var det at det som de opfatter som meget akut og farligt i vores verden ikke er alarmerende. Fx den berømte navlesnor rundt om halsen som ofte skaber stor drama i film og TV udgaver af fødsler men som i virkeligheden oftest ikke er noget problem.
Men denne meget firkantede holdning gjorde mig opmærksom på, at vi jo har lidt den samme tilgang – at fødsler er helt naturlige og normale men vi må hellere være på den sikre side. For hvad nu hvis….
Og “hvad nu hvis” mentaliteten og den frygt der ligger bag tror jeg har meget stor indvirkning på os – også når vi skal føde. Hvis alle på fødestuen er i en tilstand af “Vi må hellere…for hvad nu hvis…” er vi for det første ikke til stede og vi støtter ikke den tillid som er nødvendig for den fødende at være i. Og vi støtter heller ikke og har ikke selv tillid til det normale i det at føde. Og hvis vi skal have bedre fødsler så må vi altså fokusere mere på alt det der går godt og alt det kroppen kan helt selv.
Nå men lige lidt strø tanker – jeg skriver om hele besøget ved en senere lejlighed.
God dag!
PIa
I morgen drager jeg ud i verden for bl.a at besøge en gammel jordemoder som bor og arbejder i en lille landsby med 1000 indbyggere lang langt ude på landet i Hviderusland (håber at jeg finder hjem igen) og det glæder jeg mig så meget til.
Jeg er så spændt på hvad jeg kan lære af hende. Jeg glæder mig til at høre om hvordan hviderussiske kvinders mindset omkring fødsler er og ganske enkelt høre om fødsler fra en gammel garvet jordemoder som ikke har adgang til epiduraler, fødekar og andet hejs.
Jeg laver et blog indlæg om fødsler i Selese senere – så stay tuned – men indtil da vil jeg kaste en lille konkurrence på banen i andledning af at jeg har fået nye billeder til min webshop.
Se en snigpremiere her af den yndigeste baby jeg kender – lille Vigga.
Det du kan vinde er ikke Vigga men ammepuden hun ligger og sover så dejligt på – og ja du så rigtigt, hun sover på den. Min ammepude er nemlig så smart at den kan foldes ud og bruges som et underlag/tæppe til en lille lur efter amning.
Og så er den ganske enkel, lækker og handy.

For at deltage i konkurrencen skal du blot skrive en kommentar nedenfor og så trækker jeg lod på mandag når jeg er hjemme igen – hvis jeg ikke er faret vildt derude på landet – ikke hvor kragerne vender men hvor ulvene hyler.
Varme hilsner fra Pia
Mange tror at fødsels smerten er uden formål og at den helt klart må være en funktions fejl. Men hvad mange ikke ved er at Mother Nature selvfølgelig, ligesom Egon, har en plan. Der er en grund til at du mærker det du mærker. Derfor har jeg regnet sammen hvor mange forskellige formål den har og det blev foreløbig til 10 formål (der er sikkert flere og sikkert også nogen som ingen er klar over – endnu).
Selvom der er mindst 10 formål, er det ikke ensbetydende med, at du ikke bør få lindring – selvfølgelig skal du det, hvis du har brug for det. Men når noget har en mening og en funktion så bliver det meget lettere at acceptere og arbejde med end når man tror, at det er formålsløst. Så derfor kan jeg med stolthed præsenterer dig for Mother Natures plan med at veer ikke bare føles som et lille nys:
Så uanset hvordan du har det med fødselssmerten så er der altså en dybere mening og den er en hjælper og en guide. Der er ingen tvivl om, at jo bedre ven du bliver med den jo bedre guide bliver den også og jo mindre vil den tromle dig ned.
Og der er jo masser af måder at blive ven med smerten på og en af dem er jo det du forhåbentlig lige har oplevet – at forstå formålet med den. Mange af de ting jeg skriver om her på bloggen er med til at gøre dig til bedste ven med smerten men lur mig om jeg ikke også snart samler den liste til dig – så Stay Tuned…
Varme hilsner fra
Pia
Hej igen
Der er flere som har opfordret mig til at skrive lidt mere om de enkelte ting på min lange liste over hvordan du på naturlig vis, kan lindre fødselssmerten. Hvis du ikke har læst blog indlægget om 21 måder at lindre fødselssmerten på så kan du finde det her.
Derfor kommer der nu en lang serie af de mest populære metoder og du er mere end velkommen til at kommentere og fortælle hvordan du brugte og havde succes med de enkelte metoder.
Som jeg skrev tidligere, så vil jeg egentlig hellere kalde det for velvære teknikker. For det første er det jo sådan at det vi fokuserer på vokser. Hvis vi gerne vil have mere velvære når vi føder – og have mindre smerte, ja så er det velværet vi må fokusere på. Og pudsigt nok så giver stort set alle metoderne også masser af velvære.
Den første metode jeg vil dykke ned i er Fødselsforberedelse.
Rigtig mange gravide tror, at det ikke er nødvendigt med fødselsforberedelse. Kvinder har jo født børn i årtusinder, endda bag buske, så hvorfor al den ståhej. Sygehusene tilbyder også forberedelse og det de har er gratis og mange tror at det må være godt nok.
Men desværre er det langt fra nok. Men hvorfor er det så vigtigt at gå til fødselsforberedelse og hvordan virker fødselsforberedelse smertelindrende???
Ja grin bare og ryst på hovedet for den tid er da forbi hvor vi skulle slippe vores indre primat fri og så til fødselsforberedelse. Gys og gru…. Nej det jeg mener er, at vi tror at vi kan føde som kvinder har gjort i tusinder af år, og det kan vores krop helt klart også. Men det vi ikke er klar over er, hvor meget den moderne kvindes krav, forventninger, præstations- og kontrol behov spænder ben for vores evne til at føde og påvirker graden af smerte. Derfor viser god fødselsforberedelse dig det som vores formødre kunne, nemlig at samarbejde med kroppen, have tillid og bare være med det der skete. Det er så afgørende for fødslen at du har realistiske forventninger til dig selv og din krop og får set på hvilket mindset du går ind til fødslen med. Jeg ser rigtig ofte at kvinder som i den grad har styr på alt i deres liv, alle bleer ligger snorlige på hylden, bogen er læst, metoden er lært og alligevel går fødslen slet slet ikke som forventet og ender måske i værste fald at blive et kæmpe nederlag. Årsagen – højst sandsynligt at den fødende blev maksimalt stresset over at hun ikke kunne regne det ud, at det ikke blev som hun havde planlagt og at hun blev bange for det der skete i hendes krop og begyndte at kæmpe imod. Og at al den kæmpen giver ulidelige smerter fordi når vi kæmper imod kroppen så gør det ufattelig meget mere ondt end normalt.
God fødselsforberedelse giver dig ikke kun viden om hvordan det ser ud at føde men også viden om hvordan det føles at føde. Du kan faktisk ikke bruge det til ret meget, under selve fødslen, hvilken fase du nu er i. Det du kan bruge til noget er at vide hvordan det føles at være i udvidelsesfasen og hvad du kan gøre for at hjælpe dig selv. Det kan bruges, at vide at overgangsfasen er den mest intensive fase som virkelig kræver al din koncentration og der hvor du har allermest brug for hjælp og der hvor du har lyst til at give op eller måske tror du skal dø. Den viden gør at du ikke bliver nær så bange hvis du møder det og forebygger alt det som frygt kan gøre ved din fødsel.
Frygt er den rene gift for en fødsel. Frygt skaber fysisk spænding i din krop som igen skaber mere smerte. Frygt sætter også en meget uheldig biokemisk reaktion i gang som hæmmer din krops evne til at lave veer. I min optik er denne reaktion den største årsag til, at rigtig rigtig mange fødende i dag får vestimulering, stærke smerter og et hav af indgreb. Vi er slet ikke klar over, hvor stor betydning frygt og stress har for et fødselsforløb og hvor vigtigt det er at vi kan blive i den tilstand som det var meningen at vi skulle føde i – nemlig den tilstand der hedder Ro-Hvile tilstanden. Langt de fleste fødende i dag føder i Kæmp-Flugt tilstanden – en meget stressende og frygtsom tilstand. Så god og professionel fødselsforberedelse vil hjælpe dig med at føde i Ro-Hvile tilstanden og derved gøre fødslen lettere og mindre smertefuld.
Så gå for Guds skyld til fødselsforberedelse – og meget gerne til mere end sygehusets. Det er efter min mening ikke forberedelse men foredrag og der er absurd meget forskel på de to ting. Vil du være maksimalt og top forberedt så kræver det en indsat men det er det hele værd. Det kan være forskellen på om din fødsel bliver en god eller en dårlig oplevelse – så enkelt er det!
Varme hilsner fra Pia