Om Pia

Da jeg skulle føde første gang troede jeg, at jeg var top forberedt – jeg var jordemoder og jeg var positiv. Hvad mere kunne man forlange? Jeg gik ind til fødslen med alt planlagt og klart uden den mindste mistanke om, at jeg slet ikke var forberedt.

Fødslen blev en lang og meget sej kamp – en kamp med min krop, en kamp med den frygt jeg ikke havde set i øjnene, en kamp med mine forventninger, en kamp som endte med et dejligt barn – heldigvis – men en nedslået mor.

Min egen start på moderskabet blev langt fra som jeg havde drømt om, men jeg svor dog, at jeg ville bruge min oplevelse til at knække koden, til hvordan man forbereder sig til det at føde og blive mor. Det var med stor tydelighed slet ikke nok at vide ALT – al min viden kunne jeg faktisk slet ikke bruge under fødslen. Det var helt andre kræfter der tog over.

Jeg havde endnu ikke knækket koden, da jeg blev gravid anden gang og dengang var der ingen hjælp at hente til kvinder der som jeg, var blevet såret af en fødsel. Selvom det var en rigtig svær beslutning valgte jeg at føde ved planlagt kejsersnit – min frygt valgte for mig og jeg lod mig styre af min manglende tro på at jeg kunne føde.

Men jeg havde ikke opgivet at knække koden. Så jeg ledte videre og jeg har brugt de sidste mange år på at studere og udforske alle aspekter af det at forberede sig til at føde. Jeg har uddannet mig indenfor terapi, coaching og også specifikt studeret forskellige fødselsforberedende uddannelser i bl.a. USA, England og Sverige. Jeg har læst stakkevis af bøger, talt med førende eksperter og ikke mindst lyttet til fødselsberetninger i min rådgivning og nu har jeg samlet al min viden og erfaring i 3 trin – 3 trin der ændrer alt.

Og den er præcis så enkel og ligetil som jeg havde forestillet mig. Og hvor ville jeg ønske at jeg havde kendt den ved begge mine fødsler. Hvis jeg havde haft den viden og de redskaber jeg har samlet til dig på mit fødsels kursus Bliv mor – trygt og naturligt ville de begge have været to helt anderledes oplevelser.

Men jeg ville dog ikke være foruden mine fødsler. Der kom 2 dejlige børn ud af det og det fødte også min passion for at hjælpe dig til at få en tryg og naturlig fødsel – en dejlig fødsel præcis som det er meningen at fødslen skal være.

Pias koncept er så fedt og så vigtigt! Det er viden som alle gravide og fødende bør have. Pia har fat i det helt rigtige i forhold til at lade moderens natur komme i første række og støtte moderen i at gøre det, som hun er skabt til!

Anette Opstrup, Sundhedsplejerske www.æblebørn.dk

Pia Hern er en dygtig og kompetent jordemoder. Pia kan skabe tryghed omkring den kommende fødsel. Fødselsangst kan gøre både graviditet og fødsel unødig kompliceret. Enkelte tør ikke blive gravid på grund af frygt for fødslen. Pia kan give den gravide troen på normal fødsel. Jeg er glad for at samarbejde med Pia og kan varmt anbefale Pias fødselsforberedende metoder.”

Lillian Skibsted, overlæge, speciallæge i gynækologi og obstetrik

”Jeg kan kun sige at gid mange flere jordemødre havde Pias tilgang til fødsler. Så var der intet at frygte ved ankomsten til fødeafdelingen. Jeg brugte Pias redskaber under min sidste fødsel og må sige at det gjorde en kæmpe forskel. Det er virkelig viden og redskaber der giver mening og noget jeg har lyst til at dele med andre!”

Johanna Sand, Sygeplejerske og sundhedsplejerske aspirant www.helsemarie.dk

“Pia er en omsorgsfuld og dygtig jordemoder, der selv har været der, hvor rigtig mange kvinder er. Jeg vil anbefale Pia Hern til alle, der gerne vil have redskaberne til at få en tryg og god fødsel.”

Nadia Louise Clausen, Journalist, www.Slyngeskolen.dk

“Jeg er meget beæret over at kende og samarbejde med Pia. Hun forener på unik vis hyperhøj faglighed og ansvarlighed, en holistisk og naturlig tilgang til sundhed og stor menneskelig varme og empati. 

Rebecca Persson, forfatter www.rebeccapersson.com

Pia er indbegrebet af en troværdig, tillidsvækkende, indsigtsfuld og stærk jordemoder med masser af connection til Moder Jord og urkvinden!”

Ida Dahl-Nielsen, Cand.Scient

Min baggrund i korte træk:

  • Uddannelse til jordemoder i 1994
  • Uddannelse til psykoterapeut i 2001
  • Uddannelse til Birthing From Within i England og USA i 2002
  • Bogudgivelse – Fødsel og Smerte i 2003
  • Uddannelse til Life Coach i 2004
  • Bogudgivelse – Du bliver en skøn mor i 2006
  • Uddannelse til Profylaks Instruktør i Sverige i 2011

Comments are closed.